Freetrailer
Referat fra ekstraordinær generalforsamling (Cision)
Til stede var aktionærer, der tilsammen repræsenterede 61,27% af selskabets samlede aktiekapital på nominelt kr. 7.164.324, der er fordelt på 9.552.432 aktier a kr. 0,75.
Bestyrelsen i Freetrailer Group A/S var repræsenteret på den ordinære generalforsamling.
Den adm. direktør i Freetrailer Group A/S var til stede.
For generalforsamlingen var der fastsat følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af bestyrelse
- Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Ad 1: Valg af dirigent
Som dirigent valgtes advokat Nicolai Jung, der konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i forhold til de på dagsordenen optagne emner.
Ad 2: Valg af bestyrelse
Bestyrelsen fratrådte
Anders Birk Jensen meddelte, at han var villig til at modtage genvalg.
Den tidligere bestyrelses forslag om, at antallet af bestyrelsesmedlemmer blev fastholdt til fem medlemmer, blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer af generalforsamlingen.
Den tidligere bestyrelse havde indstillet, at følgende blev valgt som bestyrelsesmedlemmer i selskabet:
Anders Birk Jensen (genvalg)
Thomas Zeihlund (Nyvalg)
Jesper Lohmann (nyvalg)
Charlotte Bender (nyvalg)
Mikael Bartroff (nyvalg)
Forud for valg af medlemmer til bestyrelsen blev der i overensstemmelse med selskabslovens §120 givet oplysning om de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.
Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen og de opstillede kandidater blev valgt enstemmigt og med samtlige stemmer.
Ad 3: Eventuelt
Der var ingen forhold til drøftelse under eventuelt.
Da der ikke forelå yderligere hævedes generalforsamlingen kl. 17:20.
Som dirigent:
Advokat Nicolai Jung